I sporene på 5. Thule ekspedition

Ekspeditionens formål

Når vi fortæller om denne ekspedition, afføder det typisk en streng af "hvorfor" spørgsmål: 

"Hvorfor tage hele vejen til Nordcanada og bo i telt i -40c-50c?" 

"Hvorfor ikke bare gøre det om sommeren med skib eller fly, hvor vejrliget er mere imødekommende?"

"Hvorfor sætte alt på standby derhjemme for at køre i et øde landskab, der er dækket af sne?" 

Hvorfor?

Den arktiske natur står for os som noget af det smukkeste i verden og at naturen kan trives under sådanne forhold er et testamente til dens kræfter. Der er ikke tale om at overvinde naturen men tøjle den til vores formål og at komme op og være en del af dette er de færreste forundt og en magisk oplevelse. Alt hvad vi gør har en konsekvens og alt skal overvejes nøje, og bare én forkert beslutning kan være skæbnesvanger - det er det tætteste man kan komme på poetisk retfærdighed. Vi er komplet afhænge af vores egne færdigheder og skulle der ske noget, kan vi ikke bare ringe efter en taxa eller tage næste bus hjem. Det giver en dyb ro og afkræver en tro på sig selv og sine enkeltmandsfærdigheder. Men det er ikke en ego-øvelse. Alle medbringer forskellige færdigheder og vi er dybt afhængige af hinanden og alle problemer skal løses på stedet - ingen bliver agterudsejlet... 

Det er samtidig en mulighed for 100% tilstedeværelse. Der er ingen mobiltelefoner, mails eller ting man skal forholde sig til, hvor tit har vi mulighed for det herhjemme? Tanker for lov at løbe langt og hovedet renses for alt støj. Det er helt herude, hvor sjælen renses og alle masker bliver brutalt revet bort.

Ekspeditionens formål er at følge i 5. Thule ekspeditions slædespor på tværs af Canadas nordlige kyststrækning gennem Nordvestpassagen og op til Alaskas grænse.

Der er mange måder at gøre dette på. Fly eller sejlads ville, for de fleste, være oplagte men for rigtigt at forstå hvordan rejsen har været for 100 år siden, må vi følge ruten på samme vis, som Knud Rasmussen og hans følgesvende. Derved kan vi også hylde den fantastiske bedrift, det har været i begyndelsen af 1900-tallet, hvor mad ikke fandtes i små letvægtsposer, nøje sammensat for at indeholde alle de byggesten kroppen har behov for i de lave temperaturer, og overlevelse afhang af jagtheld og overskud. Hvor soveposer var af rensdyskind og kunne være våde i dagevis for at  mugne med forårets komme. 5. Thuleekspedition er til dags dato verdens lænste slæderejse og det er sigende at den ikke er gennemført siden.

Meget har ændret sig siden 1921, og Knud Rasmussen var allerede dengang opmærksom på, at den originale Inuit levevis stod foran drastiske omvæltninger. I dag udgør små og større bygder øer af civilisation i det højarktiske Canada, og modsat for 100 år siden, er fangst kun et af mange erhverv. De traditionelle myter og sagn, som fyldte utroligt meget for Inuiterne, er byttet ud med vestlige religioner, hvilket har foråsaget et stort identitetsskifte for befolkningen. Dengang var rifler en modernitet, som ikke var alle forundt, den moderne retsstat var først ved at blive introduceret og alkohol var kun udbredt i store bygder.

Knud Rasmussen skriver om fantastiske buejægere, som med sindrige systemer af stensætninger kunne nedlægge hele flokke af rensdyr. Han skriver om Inuitter som anholdtes for æresdrab, som var en integreret del af kulturen og om det begyndende forfald forårsaget af alkoldens indførsel. Alle problemstillinger, som er genkendt verden over med assimilationen med mange "originale" folkeslag.

Hvad er der sket til dag og er det lykkes at introducere den moderne verden på kun 100 år, på en succesfuld måde? Findes der lykkelige mennesker i områder hvor solen er under horisonten flere måneder om året og hvor vinteren lægger store begrænsninger, for selv små ting vi, i Danmark, tager for givet?

Og så er der er klimaet.. 

Arktis er et af de mest skrøbelige miljøer på kloden, og klimapåvirkningerne har en stor effekt helt oppe på toppen af kloden, hvor få oplever dem.

For hvert år forskydes Rensdyrenes migrationsruter pga. insekter, som nu overlever vinteren. Isen lægger sig senere og bryder tidligere, hvilket påvirker sælerne og dermed isbjørnene. Hele fødekæden påvirkes, men hvad har det af betydninger for befolkningen?

For en almindelig dansker kan klimaændringer være svært at forholde sig til og hvad er konsekvenserne overhovedet? Vi vil forsøge at løfte sløret for hvordan det påvirker folkene på verdens tag.