top of page

Ekspeditions teamet

  • Jan 6, 2016
  • 3 min read

Holdet er næsten sat og i får nedenfor en introduktion til de fire deltagere, som skal udgøre kernen af ekspeditionen. Alle er nøje udvalgt efter kompetencer, interesser og vigtigst af alt gåpåmod og humør. Det kræver utroligt meget overskud at stå ansigt til ansigt med den barske højarktiske vildmark og stadigvæk have smil tilovers. Humor er en vigtig overlevelsesmekanisme og uden den er det nemt at forfalde til modløshed. Roland og Frederik er tidligere Patruljeførere i Slædepatruljen Sirius, og det bliver deres opgave at hjælpe Anders og den sidste mand, som endnu ikke er fundet, til at fungere i det ekstreme miljø. Der er dog ingen i temaet som ikke har en vital rolle, og hver ekspeditionsdeltager medbringer unikke egenskaber som bliver brugt i ansvarsområderne.

Anders Møller

Anders driver og ejer Kattrup Gods, en gård på Vestsjælland, hvor der drives konventionelt planteavl, skovbrug og kursusvirksomhed. Spørger mand ham om hvad der er bedst ved hans job er det 100% den nære kontakt til naturen, og hvis det er muligt står skrivebordet tomt. Som erfaren jæger og friluftsentusiast griber Anders enhver mulighed for at komme ud i naturen og nyde dens storhed og stilhed. Anders har altid været fascineret af naturfolk og Arktis, og da han aldrig har været på de breddegrader, er dette eventyr en unik mulighed for stifte bekendtskab med Inuitternes levemåde og den storslåede natur. Han uddannet Sergent fra Forsvaret og har undervist og været leder i forskellige enheder . Anders er en tusindkunster uden lige og altid klar med en hurtig løsning og en kæk bemærkning og det er uvurderlige egenskaber når man står med en ødelagt slæde flere hundrede kilometer fra nærmeste hjælp.

Roland Hansen

Roland er både uddannet Tømrer og Falckredder og arbejder i dag for Vestegnens brandvæsen. Glæden ved naturen stammer helt tilbage

fra barnsben på Lolland og kommer i dag til udtryk gennem jagt og fiskeri. Som tidligere Patruljerfører fra Sirius har Roland den samme kærlighed til det arktiske, og beskriver det nærmest som en sygdom: "Når du er smittet bliver du aldrig helbredt, og den eneste kur er at komme tilbage". Roland har derfor været tilbage i Østgrønland flere gange i forbindelse med forskningsprojekter og da han og Frederik begyndte at tale om projektet var der absolut ingen tvivl om at det SKULLE gennemføres!

Rolands opgaver ved Sirius var centreret omkring "Maskinen" som er produktionen af elektricitet til Daneborg. Det er der jo ikke det store behov for når vi står oppe på isen, men en Falckredder kan hurtigt blive relevant og som vores danske læges forlængede arm er Roland ansvarlig for vores liv og lemmer. Derudover skal vi bygge 2 store slæder og her vil Roland styre processen, for at sikre nogle pålidelige slæder. Det skal dog noteres at alle er med til bygge slæderne, så vi hverisær har mulighed for at foretage småreparationer undervejs, mantrater er: "Hvis du har været med til at bygge den, vil du også kunne reparere den, hvis den går i stykker".

Sidste mand mangler endnu

Med på ekspeditionen kommer også en fotograf, men han er endnu ikke fundet. Vi taler dog med flere spændende kandidater og ser frem til at introducere ham.

Frederik Nexøe-Larsen

Frederik har tilbragt 26 mdr. i Nord- og Østgrønland

som Patruljefører i Slædepatruljen Sirius og facinationen for den arktiske natur har sat dybe spor. Vinteren har altid været det foretrukne element og som dreng var han på ski når græsset knap var dækket af sne, og når den første is lagde sig på Avnø Fjord ved Vordingborg, kunne hele dage bruges på skøjter. Frederik er vokset op på landet og har altid tilbragt meget tid i naturen med fiskeri og jagt, og glæden for naturen er en af grundene til at søge tilbage til det arktiske.

I Sirius var han ansvarlig for patruljens hunde og har tilbragt meget tid med træning og avl samt kirurgiske indgreb på skadede hunde. Det er derfor naturligt at Frederik på ekspeditionen vil have det overordnede ansvar for hundene og deres tarv.

Herhjemme arbejder han som Account Manager i ISS, med ansvaret for alle services i de danske filialer i en nordisk bank. JObbeter super spændende, fyldt med udfordringer og spændende kolleger og kunder. Sirius er dog stadigvæk en vigtig del og spørger man om det er savnet er svaret klart: "Jeg vil være ærlig og sige at jeg til tider drømmer mig væk til den simple hverdag, hvor det eneste jeg skulle sikre var min makker, mine hunde og mig selv i verdens smukkeste nationalpark".


 
 
 

Comments


bottom of page