Tilbageblik til det der venter...

Det kan være svært at forklare hvordan vores hverdage kommer til at se ud, når ekspeditionen endelig bliver igangsat.

Nedenfor har jeg sat et par af mine gamle dagbogsblade så i kan få et indblik i hvad der venter. DetFor at det ikke bliver for kedeligt har jeg spædet den op med nogle af de mere "interessante" dage.

11/12-09 15 km. 5 ½ timer ”Så nåede vi endelig den hyggelige gamle hytte. Det har været endnu en lang dag i ringe føre. I nat har vi fået ca. 20 cm. sne, og det har haft en stor indvirkning på dagens fart. Midt på dagen stak Julius lige pludseligt af, han røg direkte op i fjeldet, med mig halsende efter. Det viste sig at der stod en flok på otte moskusokser, som han derefter muntrede sig med. De fandt det dog ikke morsomt og jeg tror de fik stanget lidt til ham. Men han kom dog uskadt hen til mig, med et triumferende blik i øjet – så var han klar til at køre videre!” 20/12-09 59 km. 8 ½ timer ”Så kom vi endeligt af sted. Det har været en lang dag med svingende føre, sidst på dagen blev det dog godt. Vi har haft et par slagsmål undervejs, men er dog sluppet for skader. Kikuk er kommet frem i nomen, og det nyder han! Arvid har det også meget bedre og jeg er ikke længere i tvivl, om han klarer den – heldigvis. Midt på dagen havde vi en fantastisk solrøde mod syd. Det var et nærmest apokalyptisk syn, hvor skyerne brændte i den røde farve. Senere på dagen kørte vi under nordlysets grønne glød. Hvem skulle have troet at polarnatten kunne rumme så mange farver?”

22/02-09 37 km. 9 timer

Så nåede vi endelig hjem efter endnu en lang dag. Anders og jeg lagde ud med at gå foran og efter et par timer, hvor jeg havde haft meget svært ved at få varmen, kom jeg ned bag slæden. Jeg fik frakke på og slog nogle kuskeslag, men min venstre hånd virkede mærkelig og det viste sig at jeg havde fået en forfrysning i venstre langefinger. den yderste cm. var helt hvid og lød som træ da jeg bankede den mod kortmappen, det var jo lidt noget lort!

Den næste time holdt jeg den mod håndfladen og fik den Så fik vi set solen for gradvist tøet op, man skal sgu passe på..

Den er ok, men efter noget tid vil huden falde af og så går der nok noget tid før følelsen kommer tilbage (red. der skulle gå 4 mdr. før følelsen kom igen). Hundene løb dårligt igen. Det tunge føre og Mimer på læsset betyder at de hele tiden går i stå, og det er milgt sagt meget irriterende, da de ikke vil starte igen. Mimer havde desuden dårlig mave og han har ligget og skidt på læsset OG MIN YDERSOVEPOSE! Men trods alt dette er det dejligt at være tilbage på Daneborg og nu har vi indtil den 4/3 før vi tager de tlange træk med solbriller på:-)

13-02-10 24 km. 3 timer

Så fik vi set solen for første gang i 3,5 mdr. Efter vi kom ud af fjorden kom den frem og vi havde den i minimum en time. Jeg syntes min tålmodighed har været lidt dårligere ift. sidste år, men nu er det jo heller ikke første gang jeg oplever mørketiden. I morgen kører vi indenlands igen, hvor vi skal ind til Storstrømmen, som er en af Indlandsisens lange tunger.